Produkter

Medlemsvirksomhederne fremstiller fødevarer til spædbørn og småbørn. Produkter til disse særlige ernæringsmæssige behov er associeret med betydelig ernæringsmæssig og teknologisk knowhow.

Modermælkserstatninger

Modermælkserstatninger er udviklet med modermælken som forbillede. Modermælkserstatninger anvendes hvis moderen vælger at ophøre med amning.

Modermælkserstatning er udviklet på basis af omfattende forskning og kliniske studier og er under stadig udvikling. Målet er at modermælkserstatninger skal ligne modermælk mest muligt.

Modermælkserstatning er beregnet til at dække spædbørn normale ernæringsbehov gennem de første 4 til 6 levemåneder.

Modermælkserstatninger er egnet som eneste ernæring fra fødslen for spædbørn der ikke bliver ammet.

Specialprodukter

Medlemsvirksomhederne fremstiller også produkter beregnet til spædbørn med særlige ernæringsmæssige behov, fx for tidligt fødte børn og børn med allergi m.m.

Tilskudsblandinger

Tilskudsblandinger er beregnet til at udgøre en del af kosten til børn over 4 måneder ved overgang til en mere varieret kost. Vællinger hører blandt andet under denne produktkategori. Tilskudsblandinger kan ikke anvendes som eneste ernæring således som modermælkserstatninger.

Børnemad i glas

Børnemad i glas fås som færdige retter til spædbørn fra 4 måneder og opefter. Sammensætning og konsistens afpasses efter barnets alder. Grøntsagsmos med eller uden kød og frugtmos hører blandt andet under denne kategori.

Kornbaserede levnedsmidler

I denne produktkategori findes hovedsageligt forskellige grødprodukter beregnet til spædbørn fra 4 måneder og opefter. Produkterne består af en eller flere kornsorter, eventuelt tilsat frugt eller grøntsager.

Børnemad i glas og kornbaserede levnedsmidler kan anvendes som overgangskost fra den helt flydende modermælk/modermælkserstatning til normal kost.

Nogle er beregnet som komplette måltider, andre som et supplement til hovedmåltidet eller som mellemmåltid.